Høje-Taastrup Fysioterapi hjemmesidedesign
Janne kontaktede mig i forhold til at lave et nyt design til hendes hjemmeside. Hun havde set en side jeg havde lavet før jeg gik selvstændig, og ejeren af føromtalte side, sendte hende min vej, hvilket jeg er meget taknemlig for.
I første omgang lavede jeg nogle overordnede design og farve udkast til hhv. forside, behandlingsside og kontakt. Derfra snakkede vi frem og tilbage, for at finpudse designet, så siden blev som Janne gerne ville have den.
Foruden et nyt og mere overskueligt design, var det super vigtigt for Janne at hun selv kunne rette, slette og tilføje til siden. Jeg er selv af den holdning at kunder som minimum selv skal have mulighed for at rette i tekster og billeder, når jeg afleverer en færdig side. Så efter alt var klar til udgivelse, fik hun en grundig gennemgang af opsætningen, samt hvordan hun selv kunne arbejde videre med den.
Det var en sand fornøjelse at arbejde sammen med Janne, og det er skønt at se, hvordan hun med stort gåpåmiod har taget videreudviklingen af hendes hjemmeside til sig. Efter udgivelsen har Janne selv tilføjet flere undersider, med udgangspunkt i sidens design, og du kan se siden her.
Eksempel på layout design af behandlingsside